Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Escortguide.dk behandler personoplysninger om besøgende og annoncører, og hvilke rettigheder du har. Dataansvarlig er:

Besøgende på hjemmesiden

Når du besøger hjemmesiden, behandler vi din IP-adresse for at levere siden, beskytte den mod misbrug og afgøre, hvilket land du besøger fra. Landet bruges til, at annoncører kan vælge, hvilke lande deres annonce vises i. Oplysningen gemmes kun, så længe dit besøg varer.

Cookies til statistik og præferencer sættes kun med dit samtykke. Du kan se, hvilke cookies vi bruger, og ændre eller trække dit samtykke tilbage på vores cookieside.

Annoncører

Når du opretter og bruger en annonce, behandler vi:

  • De oplysninger, du skriver i annoncen: annoncenavn, telefonnummer, e-mailadresse, alder, lokation, annoncetekst, ydelser, priser og åbningstider.
  • Billeder, videoer og stories, du uploader, samt de valideringsbilleder, du uploader for at få din annonce valideret.
  • Dit kodeord, som gemmes i krypteret form, og de login-links, vi sender på SMS.
  • Din IP-adresse, når du opretter annoncen, logger ind, uploader medier og køber produkter.
  • Dine køb, kvitteringer og eventuelle abonnementer. Vi ser aldrig dit kortnummer; betalingen håndteres af vores betalingsudbyder, som sender os et anonymiseret fingeraftryk af kortet, der bruges til at opdage misbrug.
  • Dine samtykker til betingelser og medieregler, resultatet af SMS-bekræftelsen af dit telefonnummer og din korrespondance med support.

Formål og retsgrundlag

Vi behandler dine oplysninger for at oprette og vise din annonce, håndtere dine køb og sende dig servicebeskeder som kvitteringer, bekræftelseskoder og påmindelser om udløb. Grundlaget er aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Vi gemmer købsoplysninger for at overholde bogføringsloven (artikel 6, stk. 1, litra c).

Vi gennemgår annoncer, kontrollerer alder og identitet, logger IP-adresser og opbevarer dokumentation for misbrug for at beskytte hjemmesiden, dens brugere og tredjeparter mod ulovligt indhold og svindel. Grundlaget er vores legitime interesse i en sikker og lovlig platform (artikel 6, stk. 1, litra f) og, hvor loven kræver det, vores retlige forpligtelser.

Cookies til statistik sættes på grundlag af dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).

Vi sender ikke nyhedsbreve og bruger ikke dine oplysninger til markedsføring.

Automatisk analyse af indhold

Billeder og videoer, du uploader, analyseres automatisk for blandt andet nøgenhed, alder, vold, stoffer, tekst i billedet og AI-genereret indhold, og de sammenlignes med billeder på internettet for at opdage stjålne billeder.

Den automatiske analyse træffer ikke afgørelser alene. Beslutninger om at afvise indhold, blokere eller slette en annonce træffes af vores medarbejdere.

Databehandlere og modtagere

Dine oplysninger opbevares på servere i Danmark. Vi bruger følgende leverandører, som behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instruks:

  • Hosting af hjemmesiden og databasen (Danmark)
  • Netværksbeskyttelse og levering af billeder (uden for EU)
  • Betalingsudbyder til kortbetaling og abonnementer (Danmark)
  • Afsendelse af SMS (Danmark)
  • Automatisk billed- og videoanalyse (EU)
  • Konvertering af videoer (EU)
  • Samtykke til cookies (Danmark) og besøgsstatistik, når du har givet samtykke (kan være uden for EU)

Leverandører mærket "uden for EU" behandler oplysninger uden for EU/EØS på grundlag af EU-Kommissionens standardkontrakter eller EU-U.S. Data Privacy Framework.

Vi videregiver dine oplysninger til politiet ved mistanke om strafbare forhold, for eksempel rufferi, menneskehandel eller seksuelt indhold med mindreårige. Derudover videregiver, sælger eller udveksler vi aldrig dine oplysninger til tredjepart.

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

  • Din annonce og dens indhold, så længe annoncen findes. Du kan selv slette den når som helst.
  • Annoncer, der aldrig er aktiveret, slettes efter 14 dage. Blokerede annoncer slettes efter 90 dage. Udløbne annoncer slettes 5 år efter sidste login.
  • Billeder, videoer og stories, du sletter, fjernes endeligt inden for 14 dage. Afvist indhold slettes automatisk.
  • Valideringsbilleder, indtil du sletter dem eller annoncen slettes.
  • Køb og kvitteringer i minimum 5 år efter regnskabsårets udgang, jf. bogføringsloven. Derefter gemmes købsdata kun i anonymiseret form, uden tilknytning til dig, til statistik.
  • Når en annonce slettes, bevarer vi oplysning om oprettelse, køb og sletning, herunder IP-adresse, som dokumentation for aftalen og for at kunne håndtere misbrug. Besøgsstatistik bevares uden personoplysninger.

Sikkerhed og adgang

Kun medarbejdere, der har brug for det, har adgang til dine oplysninger, og supportens adgang til din annonce logges. Kodeord gemmes krypteret, og al kommunikation med hjemmesiden er krypteret.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem udleveret i et struktureret, maskinlæsbart format. Du har ret til at få urigtige oplysninger rettet; det meste kan du selv rette med dit annoncelogin.

Du har ret til at få dine oplysninger slettet, ret til at få behandlingen begrænset og ret til at gøre indsigelse mod behandling, der bygger på vores legitime interesse. Sletning kan ikke ske, mens du har en uafklaret sag hos support eller et økonomisk mellemværende med os, og købsoplysninger gemmes, så længe bogføringsloven kræver det.

Samtykke til cookies kan du til enhver tid trække tilbage på cookiesiden.

Sådan bruger du dine rettigheder

Skriv til support@escortguide.dk. Vi svarer senest en måned efter, at vi har modtaget din henvendelse.

Mener du, at vi behandler dine oplysninger i strid med reglerne, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk.

Opdateringer af privatlivspolitikken

Vi opdaterer privatlivspolitikken, når vores behandling ændrer sig. Den gældende version findes altid på hjemmesiden med dato for seneste opdatering, og væsentlige ændringer varsles på e-mail.

Kun for voksne!

Dette websted bør kun tilgås af personer, der er mindst atten (18) år gamle. Ved at få adgang til nogen del af dette websted ud over denne pop-up bekræfter du, at du er voksen.

Vi har en nultolerancepolitik over for menneskehandel, udnyttelse af mindreårige og anden ulovlig adfærd. Vi samarbejder med retshåndhævende myndigheder i efterforskningen af enhver kriminel aktivitet.

Hvis du finder indhold, som du mistænker for at være udnyttelse af mindreårige og/eller menneskehandel, er du forpligtet til at rapportere det til os.

Gå til websted Forlad websted
Escortguide logo